torsdag den 13. december 2012

JCD IT-virksomhed i kraftig vækst

JCD har eksisteret i 25 år, og er en del af den stærke klynge af IKT virksomheder som findes i Aalborg. JCD sælger Navision produkter, og er rigtigt dygtige til at integrere alarmsystemer, telefonsystemer, vægtsystemer, kort systemer og meget andet med navisionprodukterne, så kunderne oplever at de får en sammenhængende og brugervenligløsning, der gør det nemt at drive sin virksomhed.

Det er et system som JCD har rigtigt stor succes med. Så stor succes, at antallet af medarbejdere er steget fra 29-56 på 3år. Der er pt. ledige stillinger hos JCD, og de forventer at vækste endnu mere i fremtiden.

JCD ligger på Systemvej i Skalborg, og er i gang med at kigge på udvidelsesmuligheder, så der plads til at virksomheden kan vækste yderligere. De er rigtigt glade for placeringen, da der giver rigtigt gode muligheder for, at komme hurtigt ud til kunderne. Der er stort fokus på medarbejderplejen, da medarbejderne i følge Adm. direktør Jørgen E. B. Bønsdorff er JCD´s markant vigtigste ressource. 

JCD har kunder i hele landet, men har selvfølgelig også mange kunder lokalt, hvor Fårup sommerland, er en af de mest kendte. Det bliver spændende at se, om JCD fortsætter væksten i den kommende tid. Det var fedt at besøge en udviklingsoriteret IT virksomhed, med tro på tingene, markant vækst og visioner for fremtiden. På billedet er jeg fotograferet sammen med Jørgen E.B. Bønsdorff Adm. direktør i JCD. 

tirsdag den 11. december 2012

IM Stiholt Scania lastbiler med fokus på service og kvalitet


IM Stiholt Ligger på Ølgodvej i Aalborg øst. IM Stiholt sælger Scania Lastbiler, driver værksted og service til lastbilerne på alle tænkelig måder. IM Stiholt bygger også lastbilerne op med Kraner, Kølekasser, Skraldevognsaggregater, som er tilpasset kundens behov. De Leverer Hydraulicløsninger af forskellig karakter, så de kan håndtere mange forskellige opgaver. De dækker hele Nordjylland, men har også kunder i f.eks. Norge, som f.eks. får bygget deres lastbiler op hos IM Stiholt.

Scania har 30 % af markedet for lastbiler i Nordjylland. De satser på at have det bedste serviceprodukt i  Nordjylland, hvor kunden for optimal service uanset hvilket problem kunden måtte opleve. IM Stiholt er en meget udviklingsorienteret virksomhed, som ligger meget vægt på at Industrien får gode udviklingsmuligheder i fremtiden.
 
Krisen har været hård, men nu er IM Stiholt inde i en positiv udvikling, med sorte tal på bundlinjen. De har brugt jobrotation og efteruddannelse til at fastholde jobs under krisen og har derfor en meget veluddannet arbejdsstyrke.

IM Stiholt har ca. 200 ansatte heraf 35 elever. De vandt Uddannelsesprisen i 2011, og gør meget i forhold til fastholde mange elever. Stiholt er også engageret i et stort sundheds og trivselsprojekt, som har givet gode resultater i forhold til medarbejdernes sundhed og den generelle trivsel på virksomheden. Det skinner tydeligt igennem, at IM Stiholt tager et stort samfundsmæssigt ansvar. En indsats og et ansvar de medrette kan være stolte af. På billedet er jeg fotograferet sammen med Tom Myhrhøj (Tillidsmand) Henrik Bruun Nielsen (Direktør) og Peter Stiholt (adm. Direktør)


søndag den 9. december 2012

Access2innovation sparker gang i udviklingen i Uganda og danske virksomheder


Turen med Access2innovation til Uganda, var fantastisk spændende og udbytterig. Uganda har de senere år, i lighed med andre af de østafrikanske lande som f.eks. Kenya oplevet en økonomisk vækst på ca. 7% om året de senere år, og der er nu også fundet olie i Uganda, som vil være med til at sætte yderligere gang i den økonomiske vækst. En økonomisk vækst der bl.a. Har reduceret andelen af fattige fra 56 - 25 % af befolkningen.

Der er en fantastisk smuk natur i Uganda og mange flotte national parker

Access2innovation forsøger gennem erhvervsudvikling, der både gavner danske virksomheder og Uganda, at løfte Uganda yderligere,da de erhvervsprojekter der skal sættes i gang som konsekvens af projektet, både skal skabe yderligere erhvervsudvikling i Uganda og give danske virksomheder mulighed for at afsætte produkter og skabe arbejdspladser i Danmark.

Her vi på besøg på det Norske Trønder Power vandkraftværk

Der deltog en lang række virksomheder på turen i Uganda, hvoraf flere så perspektiver i de forskellige områder vi blev introduceret til. Bl.a. Har WWF introduceret et vedvarende energiprojekt i Kasese i det vestlige Uganda, hvor man vil gøre Kasese distriktet til Energy Champion i 2020. Målet er at øge energiforsyningen i området voldsomt, samtidigt med at den i år 2020 skal være 100 procent CO2 fri. Vi har mange virksomheder i Aalborg området, som har mange vedvarende energiløsninger der der kunne anvendes i forhold til at realisere visionen, indenfor solenergi, vindenergi, biogas mv. Hvis Vores virksomheder lykkes med at levere effektive vedvarende energiløsninger til Kasese distriktet, og medvirker til at gøre området til energi Champion vil området man stå med en række fantastiske showcases, som kan danne udgangspunkt som salg af danske energiløsninger i Afrika.
I Kasese vil man gerne lave biogas ud af affald. Her er man i gang med komposteríng

Et marked med kæmpepotentiale, som vores energivirksomheder vil kunne drage stor nytte af. Kasesedistriktet vil til gengæld kunne skabe vækst og udvikling med en mere veludbygget og bæredygtig energiforsyning. I dag er kun 7% af Ugandas befolkning på Elnettet, en af forudsætningerne for yderligere økonomisk vækst, er at udbredelsen af El bliver større, både for virksomhederne og private husholdninger.

Det bliver rigtigt spændende at følge resultaterne af Access2innovation programmets resultater i den kommende tid. Det er ihvertfald stort engagement og energi i projektet, både fra de danske virksomheders side og fra Ugandas side.