søndag den 10. februar 2013

Førende i Norden i Neurofysiologi og Billeddiagnostic

Cephalon er en spændende virksomhed, som bl.a. handler med Neurofysiologisk og billeddiagnostics undersøgelsesudstyr. Cephalons marked er det Norden, hvor man indenfor visse produkter, nærmest er enerådende på markedet. Cephalon er et offspin fra IKT firmaet Judex, og har siden opstarten haft en positiv udvikling, med en klar stigning i antallet af ansatte. Pt. er der 18 ansatte i Cephalon, og de har adresse på Sundsholmen 9400 Nørresundby.

Cephalon oplever en meget positiv udvikling i omsætningen, og prøver hele tiden at udvikle nye forretningsområder. Udover af forhandle produkter indenfor det neurologiske område, har Chephalon også produkter indenfor søvdidagnostik, doppler og blodtryk. Cephalon går efter at forhandle de ledende verdensmærker, og de sætter meget stort fokus på at kunne levere god service, så problemer med Cephalons udstyr hurtigt afhjælpes, og lange produktionsstop på sygehusafdelinger kan forebygges.

Cephalon har også samarbejde med en lang række uddannelsesinstitutioner, hvortil de leverer forskningsrelateret udstyr. Det er vigtigt for Cephalon hele tiden at være orienteret om den nye udvikling indenfor de områder de forhandler udstyr, og derfor giver forskningsområdet gode input til virksomheden. Cephalon har også gjort en stor indsats for, at have en miljørigtig drift af virksomheden. De sørger derfor at gammelt udstyr der stadig kan bruges, bliver anvendt andre steder og for at sortere deres affald, så mest muligt at det bliver genbrugt.

Cephalon er glade for at ligge i Aalborg Kommune, og oplever at der er gode udviklingsmuligheder her. Men de mener også at det er vigtigt at Byrådet hele tiden har et skarpt øje til, hvordan vi kan udvikle kommunen og sikre gode konkurrencedygtige forhold for virksomhederne, og adgang til velkvalificeret arbejdskraft. På billedet er jeg fotograferet sammen med Rolf Nejsum og Klaus Johansen.

Læs mere om chephalon på: http://www.cephalon.dk/

torsdag den 7. februar 2013

Huge Lawn Førende i Apps

Huge Lawn er et rigtigt spændende IKT firma, der har specialiseret sig i at lave Apps til Iphone og Andriod. Firmaet startede op, da Uffe Koch som er Huge Lawns direktør, blev opsagt da Motorola lukkede sin udviklingsafdeling i Aalborg. Uffe havde længe gået med ideen om at starte egen virksomhed, og da Motorola lukkede, var det naturligt at tage springet som iværksætter. Et spring han ikke har fortrudt. Huge Lawn har lige siden starten haft kraftigt vokseværk, og har idag 7 medarbejdere, der stort set udelukkende arbejder med udvikling af nye Apps. Huge lawn har også lavet klare alliance med Miracle, som de delvist er fusioneret med.

Huge Lawn startede op i Iværksætterhuset Bretteville, hvor Aalborg Kommune meget fokuserede på iværksættere indenfor, IKT og spiludviklingsområdet. Uffe Koch har været godt tilfreds med Aalborg Kommunes iværksætterindsats, men han er dog lidt ked af, at Aalborg Kommune ikke længere er engageret i Bretteville projektet. Huge Lawn har mange større virksomheder som deres kunder. Her i blandt kan nævnes, Vestas, Visit Nordjylland, Bolia og en lang række andre virksomheder, der har draget stor nytte af Huge Lawns ekspertise og rådgivning. Et af kodeordene for Huge Lawn er, at man skal være først med den nye teknologi og at løsningerne skal integreres i videst muligt omfang med eksisterende websites, mv. så vedligeholdelses og opdateringsopgaverne ikke bliver uoverskuelige.

Huge Lawn har også et intensivt samarbejde med ældrehandicapforvaltningen i Aalborg Kommune om udvikling af en App, der skal hjælpe autister med at klare simple opgaver i hjemmet som f.eks. rengørring. På appen kan autisterne finde detaljerede beskrivelser af, hvordan de forskellige rengøringsopgaver klares.

Huge Lawn er godt tilfredse med at være i Aalborg, og lægger vægt på at være i en by hvor de kan rekruttere den arbejdskraft de har brug for. Men de savner større fokus fra bl.a. Aalborg Universitet på Apps og nogle af de mere praktiske og konkrete programmeringsudfordringer, som de studerende bliver mødt af, når de skal ud i erhvervslivet. På billedet er jeg fotograferet sammen med Uffe Koch, der er direktør i Huge Lawn.


onsdag den 6. februar 2013

VELA - Topkvalitet stole til alle!

VELA er en rigtigt spændende virksomhed, der leverer ergonomisk tilpassede stole og stole til handicappede. Virksomheden ligger på Gøteborgvej, og har meget flotte og veldesignede lokaler. VELA ligger rigtig meget vægt på at levere kvalitet, og gør meget for levere individuelt tilpassede stole kunderne. Det gælder hvad enten der er tale om elkørestole, til svært handicappede mennesker, eller der er tale om stole der giver en god arbejdsstilling til mennesker der har meget stillesiddende arbejde på et kontor eller en produktionslinje på en fabrik.

VELA har godt 60 medarbejdere og har ligget på dette niveau i en længere årrække. VELA har som så mange andre virksomheder mærket den økonomiske krise, men har på flot vis vendt udviklingen, og har på nuværende tidspunkt flot fremgang i omsætningen og tro på fremtiden. Troen på fremtiden bygger de bl.a. på en række nye produkter. Bl.a. den nye loungestol Charytale, der er udviklet i samarbejde med Monica Ritterband, og en ny stol som hele tiden bevæger sig, og tilpasser sig den enkelte individuelle bruger. Når man besøger VELA står det hurtigt klart, at VELA er en virksomhed der lægger meget vægt på innovation og udvikling.

VELA leverer lidt under halvdelen af sin produktion til det danske hjemmemarked, mens resten eksporteres. Primært til det Europæiske marked, men VELA har også kunder på andre kontinenter, som f.eks. i Japan og Kina, som i kraft af sin størrelse rummer store potentialer.

VELA laver en meget stor del af produktionen i Danmark. Det store fokus på at levere individuelt tilpassede stole til brugerne, gør at produktionen bliver nødt til at være meget fleksibel og skal kunne tilpasse sig mange forskellige behov. En sådan type produktion, er ideel at have i Danmark. På billedet er jeg fotograferet sammen med Per Buus som er direktør i VELA, mens jeg prøver en af VELAs nye lækre Elkørestole.

Læs mere om VELA på http://www.vela.eu/