Tirsdag den 13. november var jeg på besøg hos Nordic Energy Group og Komproment der begge ligger i Svenstrup. Komproment leverer tagløsninger, mens Nordic Energy Group Bl.a. producerer Solceller, designer og opsætter solcelle anlæg. En meget spændende og innovativ virksomhed, med ca. 25 medarbejdere.
Nordic Energy Group havde Bl.a. designet en række meget flotte solcelle anlæg man kan integrere direkte i tagfladerne, så man næsten ikke kunne se dem. De havde nogle virkeligt flotte løsninger til skifertage.
Solceller har i de senere år været i en voldsom vækst, og den vækst har Nordic Energy Group også nydt godt af, men meget af mødet gik med at diskutere fremtiden. Flemming Lund fra Nordic Energy Group lagde ikke skjul på, at det indgreb i Nettomålerordningen som Klima og Energi minister Martin Lidegaard havde fremlagt ville være en katastrofe for solcellebranchen og de 4000 danske arbejdspladser der findes her. Der er nu indgået forlig om nettomålerordningen, og ærgerligt nok sikrer forliget kun dem som har købt et solcelleanlæg, men det sætter nok også prop i den private efterspørgsel efter solcelleanlæg, hvilket er rigtigt dårlige nyheder for Nordic Energy Group. Men der er åbnet bedre muligheder for levering af større solcelle anlæg, og det bliver spændende at se, om Nordic Energy Group kan få del i det marked. På billedet er jeg fotograferet sammen med Kim Kristensen og Flemming Lund.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar