torsdag den 22. november 2012

DC Supply - Innovative containere til alle behov

DC Supply ligger på virkelyst 8 i Nørresundby, og er en virksomhed, der lever af at levere containere til et hvert behov. DC supplys styrke ligger ikke i de store serieproduktioner, men i at designe og producere specialcontainere tilpasset de enkelte virksomheders og landes behov, for containere til beboelse, produktion, militære containere m.v. Jeg må sige at jeg blev dybt imponeret af de mange typer at produkter, DC Supply var i stand til at levere. På den ene side, var de i stand til at levere højt specialiserede militære containere, og på den anden side er alle juleboderne i Tivoli i København og Hurlumhejhuset i Fårup sommerland også containere fra DC Supply.

Containerne til produktion var højt specialiserede, og DC Supply var i stand til at levere små fabrikker indbygget i containere til hele verden. F.eks. har DC Supply leveret et mobilt lakseslagteri til Færørerne, og arbejdede på et mobilt pakkeri til mejeriprodukter til Afrika.

Hele indretningen og udviklingen af containerne foregik lokalt i Nørresundby, og DC Supply var ikke meget for at få løst for mange opgaver i udlandet, p.g.a. det krævede for stor opfølgning og kvalitetskontrol. Strategien var derfor at løse opgaverne i Danmark med lokal arbejdskraft. DC Supply har idag 45 ansatte og har kunder i mange lande, her i blandt mange militære kunder.

DC Supply så meget gerne at Aalborg Kommune var gode til at spille sammen med virksomheden i forhold til lokale behov, da det gav referencer, der var uundværlige, når DC Supply skulle sælge sine produkter til andre kommuner. Ligesom DC Supply satte stor fokus på samarbejde med Aalborg Universitet og lokale miljøer der kunne stimulere innovation. Særligt det arktiske område havde stor fokus hos DC Supply, som var medlem af Arctic Business Network, og som så store muligheder i den økonomiske udvikling på bl.a. Grønland. DC Supply var endvidere rigtigt gode til at tage lærlinge og et socialt ansvar, hvilket de med rette kan være stolte af. På billedet er jeg fotograferet sammen med CEO Klaus Fossing og Salgschef Jan Bager. Du kan læse mere om DC Supply på www.dc-supply.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar